Hansen & Pedersen

“…når du kigger væk” premiere på CPH:DOX

Hansen & Pedersen er stolte af at have hele 3 film på programmet til CPH-DOX 2017.

I blandt de 3 er ”…når du kigger væk”, som Hansen & Pedersen har co-produceret. “…når du kigger væk” er den nyeste film fra den anderkendte instruktør Phie Ambo.

 

Filmen er lavet i tæt samarbejde med bl.a. forskere ved Niels Bohr Instituttet, og undersøger emnet ‘bevidsthed’ med udgangspunkt i kvantefysikken. Filmens optageform giver publikum mulighed for at følge en proces, hvis resultat ikke er givet på forhånd. Filmen stiller en række grundlæggende videnskabelige spørgsmål som: Skal vi forstå forholdet mellem vores bevidsthed og den fysiske verden på en helt ny måde? Hvad hvis årsagssammenhænge i verden ikke fungerer som vi tror? Hvad sker der i naturvidenskabens grænseland – der hvor de vedtagne sandheder og de vilde teorier støder sammen? Vil en ny måde at forstå vores menneskelige bevidsthed, komme fra en helt uventet kant?

 

Kom med til et brag af en premiere d. 21.3. i Bremen teater kl 19:00. Efterfølgende bliver filmen vist d.22.3. i Cinemateket kl 10:00, d.23.3 i Park Bio kl 21:30, og d.26.3. i Nordisk film Dagmar kl 19:00. Billetter kan købes på https://cphdox.dk/en/programme/film/?id=246