Hansen og Pedersen

“Pigen der glemte at gå” kan ses på DR fra d.3. marts

 

D. 3. marts kan du se dokumentarfilmen ”Pigen der glemte at gå”. Filmen kan tilgås på DR.DK.

Filmen er instrueret af Jonas Riisvig og handler om Malene, der sidder i kørestol. På trods af utallige indlæggelser, er Malene ikke blevet diagnosticeret, og uden en entydig diagnose, er der ikke meget hjælp at hente.

Filmen handler også om hvordan Malenes tvillingesøster, Maria, står midt i et liv, der på alle måder står i kontrast til Malenes. Maria bor i København og lever et liv i den pulserende storby. Det liv som Malene engang jagtede, men som hun har opgivet på grund af sin sygdom. Men trods Marias muligheder i storbylivet føler hun et stort ansvar for sin søster, og være der for at sikre at søsteren får en ordentlig pleje, og holde optimismen og troen på et almindeligt liv.

Hvad sker der med ens drømme, når en helt uforklarlig skæbne rammer og vender bunden i vejret på hele idéen om hvem man er, hvad man skal og hvilken rolle man har i livet?

Filmen vises desuden på på DR3 d. 4.3.2019 kl 21:30, d. 6.3.2019 kl 18:00, 9.3.2019 kl 16:25.